Livskrise


Livskrise

– eller livets udfordringer og bump på vejen

Er tæppet blevet revet væk under dig, så du nu befinder dig i et tomrum, som du ikke ved hvordan du skal komme videre fra?

  • brud
  • fyring
  • sygdom
  • dødsfald
  • alder (pubertet, overgangsalder, pensionist)

Der er forskellige udfordringer gennem et liv, som enten skyldes hormoner, følelser, udefrakommende påvirkning, tab af arbejdsevne, sygdom osv. Hver gang vi bliver rusket ud af vores trygge hule, er det som regel fordi, der er noget nyt livet vil lære os. For mit eget vedkommende, blev jeg rusket, ret voldsomt endda, i 1999/2000, hvor mit liv kørte i høj hastighed. Jeg var gift med en sømand, som tit var væk i længere perioder, så jeg stod for hus, have og vores datter på 2,6 år, jeg var under uddannelse og samtidig involveret i en del foreningsarbejde og fritidsaktiviteter. Der var ikke rigtig “tid” til, at mærke hvordan jeg egentlig havde det. Først blev jeg lagt ned med brystkræft og da jeg var på vej til, at rejse mig, så druknede min mand. Så én livskrise var ikke nok til mig. Da jeg blev rask, fortsatte jeg mit liv i høj hastighed, nu som nyuddannet lærer. Der var åbenbaret noget jeg ikke havde forstået, for jeg fik brystkræft igen! Denne gang tog jeg mig selv alvorligt og lagde kursen om. Det er disse hændelser/livskriser, der har ført til, at jeg i dag er selvstændig kinesiolog. Jeg elsker min frihed, selvom jeg har skåret ned på mange ting og erstattet med andre, for mig, livsforlængende alternativer. Jeg tror på, at de bump på vejen vi oplever, er med til, at styrke os og guide os i den rigtige retning.

Mit bedste råd til dig er at overveje: hvad prøver denne oplevelse, at fortælle dig, hvad er læringen i det?

Brug for behandling? Kontakt mig for en aftale