kinesiologi webshoppen er tilbage


Kinesiologi webshoppen er tilbage.

Stress!! Jeg har revet mig selv i håret og prøvet alt, da min webshop forsvandt fra siden. Kære kunde måske er du en af dem, der er gået forgæves for at købe øjenpuder, magneter, olier eller kurser.

Jeg beklager meget, at der har været tekniske problemer med webshoppen.  I dag har jeg besøgt en tryllekunstner, Allan Bojsen fra bojsen-it og vupti!! der kom min Kinesiologi webshop igen 🙂  Jeg kan varmt anbefale Allan, hvis du har brug for professionel hjælp til din hjemmeside.

Du kan nu gå på opdagelse i webshoppen

Stress  og nervus vagus

Stress kan bl.a. give sig udslag i en uro i kroppen forårsaget af nervus vagus. Denne nerve forgrener sig fra bag øjnene og ned  til kroppens organer. Hvis den får besked fra “kommandocentralen”, at der er mange arbejdsopgaver, så er det en besked nervus vagus sender videre til de organer, der bl.a. producerer adrenalin og kortisol, kort sagt sætter mere damp på kedlen. Det er jo smart nok, hvis vi lige skal løbe efter bussen, få en opgave færdig eller andet, der kræver lidt mere af os. Problemerne opstår når opgaverne bare bliver ved at komme i en lind strøm så dampen på kedlen er høj hele tiden. Det kan systemet ikke klare i længere tid og funktioner begynder at sætte ud og man oplever:

  • hukommelsesvigt
  • motoriske problemer
  • manglende overskud
  • dårlig eller afbrudt søvn
  • synsforstyrrelser
  • tinnitus

Stress har mange signaler, men hører eller overhører du dem?

Du kan jo begynde med, at give dig nogle flere pauser i løbet af dagen, hvis du er ryger får du faktisk signaler fra behovscentret, at nu er det tid til en smøg. Hvis du ikke er ryger, så kan du sætte alarmen på din telefon og give dig selv 10 min. pause mindst hver 2. time. I de pauser skal du jo ikke sætte vasketøj over, lave kaffe eller svare på mails, det er DIT frikvarter. Her kan du fx.:

  • Ligge 10 min. med en øjenpude. Puden trykker let på nervus vagus og beroligere dit sympatiske nervesystem samtidig med den lukker lyset ude og duften fra de tørrede lavendler, er beroligende.
  • Sidde i en god stol med et bundt nøgler i hånden, når de falder ud af hånd, så har du været ned og røre søvnen.
  • Gå en tur på græsset med bare fødder og trække vejret dybt ned i lungerne.
  • Høre en meditation.
  • Lave yogaøvelser
  • Lave pendulsving: stå med krydsede ben og overkrop+arme hængende forover, sving med armene fra side til side, overkroppen “hopper” lidt op og ned imens. Skift ben af og til. Fortsæt så længe du har brug for. Den løsner lænden og spændinger i skulder/nakke.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *